Apropos programmering og ubruglige spådomme om fremtiden, så sidder jeg lige nu med et fag som jeg ikke kan se hvordan jeg skal kunne færdiggøre. Det omhandler det, de så fint kalder det semantiske web og går til dels ud på at jeg simpelthen skal skabe et website, der ved hjælp af API-nøgler, præsenterer nyheder om et bestemt emne og at disse nyheder er "trukket" ud fra eksempelvis Youtube og New York Times. For en person som mig, der kun har en simpel basis-forståelse af html og css føles det umuligt at jeg nu skal kunne bruge RDF, SPARQL, JSON og Javascript på en avanceret måde, der kræver langt mere end bare en grundforståelse af disse.
Fordi jeg ikke kan se hvordan jeg nogensinde skal kunne gøre det, faget kræver af mig, så panikker jeg ærligt talt lidt i øjeblikket. Hvis jeg ikke kan bestå dette fag kan jeg ultimativt ikke få mit kandidat-bevis uanset hvor godt et speciale jeg så måtte skrive.
Nu har jeg delt denne bekymring med verden i håb om at når den først er "sagt højt" så har denne negative tankestrøm lidt mindre magt over mig.
Hvis eller når jeg en gang bliver færdig og kan kalde mit cand. it. så ved jeg ikke præcist hvad jeg vil arbejde med. Jeg har gjort mig nogle tanker om hvorfor jeg valgte det studium, jeg gjorde, og ofte kommer jeg frem til, at det var fordi det var det, der var mest oplagt/lettest efter min kandidat. Jeg har selvfølgelig sagt til venner og familie at det var fordi jeg følte at webkommunikation var min stærke side og at jeg jo nok syntes det var lidt spændende. Og jeg løj heller ikke da jeg sagde det. Men jeg lyver heller ikke når jeg siger at det nok aldrig har været min store passion at have det som arbejde. Jeg synes internettet er et fantastisk sted, men jeg har ikke noget egentligt behov for at sidde bag en computer på vegne af et eller andet firma og sørge for at skabe et perfekt image for dem på de sociale medier. Det virker så overfladisk.
For mig er nettet et frirum. Et sted hvor jeg kan gå hen og gøre det jeg gør nu; dele mine tanker med verden. Det er et sted hvor jeg kan gøre mig klog på hvad andre tænker og mener, et sted hvor jeg og andre kan udfolde os kreativt og et sted hvor jeg kan være del af fællesskaber med folk, der bor på den anden side af jorden.
Nåh, så fik jeg alligevel malet fanden på væggen igen. Tid til at finde noget hvid maling frem og male ham over så godt jeg kan, mens jeg prøver at gøre det umulige muligt.
